Arkiv: april 2010

Bestyrelsesmøde 12/5 – 2010

af Isak Krab Koed | 23. april 2010  |  Arrangementer

maj
12
19:00

Onsdag d. 12/5 – 2010 afholdes kl. 19:00 bestyrelsesmøde i VU Viborgs lokaler på St. Sct. Hansgade 11A.

Interesserede kan ved henvendelse få dagsorden, bilag, referat osv. tilsendt pr. e-mail. Alle er velkomne.

Benjamin Dickow melder afbud

af Isak Krab Koed | 23. april 2010  |  Nyheder

VU Viborg skal hermed meddele, at Benjamin Dickow fra Liberal Alliance har meldt afbud til klimadebatten d. 29. april 2010. Debatten gennemføres dog med VU’s miljø-, transport-, og klimaordfører, Anders Møller.

SUF plagierer VU’s kampagne

af Isak Krab Koed | 21. april 2010  |  Nyheder

Venstres Ungdoms forårskampagne, der i år førtes i Viborg d. 14. april på byens ungdomsuddannelsesinstitutioner, er tilsyneladende faldet i Socialistisk Ungdomsfronts smag. Medlemmer af VU Viborgs bestyrelse har således efterfølgende fundet kopier af materialet på flere af gymnasierne i form af A5-ark med uændret kopi på den ene side og en grafisk tillempet tilføjelse med SUF’s egen politik på bagsiden.

VU Viborg forstår og respekterer naturligvis SUF’s ønske om at sprede deres budskaber effektivt i Viborg og omegn såvel som i alle landets øvrige egne, men vi finder det omvendt problematisk, at de søger at opnå dette gennem plagiering af VU’s grafiske udtryk. Dette skyldes, at vi er af den opfattelse, at der er stor risiko for tvivl om budskabets afsender, når det pakkes så tvetydigt ind, som det er sket her.

Vi undrer os egentlig også over, at SUF ikke udarbejder selvstændigt kampagnemateriale i stedet for blot at kopiere VU’s kampagner. Når man som ungdomspolitisk organisation skal markere en politisk linje, der er så forskellig fra VU’s, som SUF’s synes at være, er det vel ganske oplagt, at det grafiske udtryk ligeledes adskiller sig fra VU’s. Alle SUF’ere er dog velkomne til at bekende kulør og melde sig ind i Venstres Ungdom, hvis den mangel på iderigdom og visioner, som plagiatet udtrykker, også gør sig gældende med hensyn til den politiske substans. VU har nemlig masser af gode ideer.

VU Viborgs fester – kendt fra Information

af Isak Krab Koed | 20. april 2010  |  Nyheder

Information bragte d. 16. april 2010 artiklen Venstre erstatter sundhedshysteri med sexstrategi af journalist Marchen Neel Gjertsen. I avisens trykte udgave fremgik det, at der – trods artiklens placering midt i avisen – var tale om en bagsidehistorie, det vil sige en humoristisk historie, der ikke overholder gængse nyhedskriterier og objektivitetsidealer. På Informations netavis fremgik dette desværre ikke. For at rydde eventuelle misforståelser af vejen gennemgås artiklens usandfærdigheder for en sikkerheds skyld her. Det er således usandt,

  • at Venstre har ændret sundhedspolitik. V’s sundhedspolitik er på ingen måde ændret – og slet ikke i den groteske retning, Information beskriver.
  • at Information er kommet i besiddelse af et internt strategipapir. Der er tale om citat fra den offentlige indbydelse på Facebook og på vuviborg.dk.
  • at VU Viborg anbefaler en livsstil, der minder om den, som føres af deltagerne i Paradise Hotel. Hverken hvad angår alkoholforbrug, rygning eller seksualvaner er dette tilfældet.

Paradise Hotel-festen blev afviklet som en ganske almindelig og hyggelig VU-fest og afveg kun fra en vanlig VU-fest deri, at vi gennemførte et rollespil, der havde visse lighedspunkter med TV3′s serie, men var en ironisk og humoristisk parodi på denne og altså ikke på nogen måde kan siges at indikere anprisning af Paradise Hotel eller programmets deltagere som forbilleder eller eksempler til efterfølgelse i øvrigt.

I VU Viborg er vi naturligvis begejstrede over, at vore fester af Information vurderes at være i offentlighedens interesse, og avisen er velkommen til at dække den kommende tids arrangementer i foreningen. Imidlertid vil vi henstille til, at man i sådanne omtaler forholder sig til fakta og ikke spreder urigtige oplysninger. Det kan hverken Information eller VU Viborg være tjent med.

Paradise Hotel-fest

af Nanna Endelt Pedersen | 7. april 2010  |  Arrangementer

apr
17
19:00
paradise

“Den som kommer først til mølle.. har det sjovest”
- Claudia

Elsker du drama og vilde fester, eller går du klædt som en russisk roulette? Så er VU Viborgs Paradise Hotel-fest lige noget for dig! Det vil kræve fantastiske strategiske evner eller ægte kærlighed at nå sejren og de fede præmier. Aftenen vil komme til at bestå af parceremonier, Pandoras æske, helt sikkert intriger og en masse andet. Så kom og vær med til en vild aften i ægte Paradise-stil.

Datoen for dette arrangement er den 17. april. Vi starter med lækker mad kl 19:00 til en pris af KUN 60 kr. Der vil herefter være luksuriøs bar og fest til solen står op. Det hele kommer til at foregå på VU Viborgs lille solbeskinnede oase i St. Sct. Hansgade 11A, Viborg.

TILBUD: For blot 100 kr. kan du få mad, 2 tequilashots og en cigar (kan dog byttes til en corona, hvis der skulle være nogen, som ikke ryger).

Det er helt sikkert en fordel at være halvt iceman og halvt menneske denne aften. Vi glæder os til at se dig – meld dig til på Facebook med det samme!

Inger Støjberg kigger forbi

af Isak Krab Koed | 6. april 2010  |  Arrangementer

maj
17
17:30
Inger Støjberg

Mandag d. 17. maj 2010 kl. 17:30 får VU Viborg besøg af beskæftigelsesminister Inger Støjberg til en snak om den politiske situation på Christiansborg. Til dette arrangement har du en unik mulighed for at få en af regeringens ministre direkte i tale og stille netop de spørgsmål til den politiske situation, håndteringen af finanskrisen og mange andre vigtige emner, du har gået og spekuleret over.

Meld dig til allerede nu. Vel mødt til en spændende og lærerig aften.

Fødevareproduktion er Danmarks fremtid

af Claus Bitsch | 6. april 2010  |  Artikler

Hvad skal Danmark leve af i fremtiden? Hvorfor ikke også satse på det, vi i årevis har været blandt de dygtigste til, når det så samtidigt er noget, der kun vil være et stigende behov for, nemlig produktion af fødevarer? Læs mere »