Arkiv: juli 2012

Kørekort til 17-årige? Ja tak!

af Isak Krab Koed | 13. juli 2012  |  Nyheder

Venstres trafikordfører, Kristian Pihl Lorentzen, foreslår, at der fra 1/7-2013 indføres en forsøgsordning, så unge kan tage kørekort som 17-årige og efterfølgende køre bil på betingelse af, at de indtil 18 år altid har en forælder eller anden erfaren bilist med på højresædet. På baggrund af meget positive erfaringer fra Tyskland ventes det, at en sådan ordning vil reducere antallet af alvorlige ulykker forårsaget af unge bilister med 20-25 pct. Forslaget bliver positivt modtaget af bl.a. Liberal Alliance, Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne.

Formand for Venstres Ungdom i Viborg, Isak Krab Koed, er begejstret: “Når vi unge får kørekort som 18-årige, giver det en kolossal bevægelsesfrihed. En frihed, som med stor fordel kan gives på et tidligere tidspunkt – og det er netop, hvad det nye V-forslag indebærer.”

Han fortsætter: “Og forslaget giver ikke bare ungdommen større bevægelsesfrihed på et tidligere tidspunkt. Det bevirker også, at de første erfaringer med bilen erhverves på en tryg og ordentlig måde. Det giver sikrere billister og færre færdselsuheld.”

Sommercamp 2012: Den amerikanske valgkamp

af Isak Krab Koed | 12. juli 2012  |  Arrangementer

aug ’12aug
1012

Er du interesseret i den amerikanske præsidentvalgkamp? Går du med drømmen om at blive præsident, journalist eller lobbyist? Så er sommercampen noget for dig!

Årets sommercamp løber af stablen fra den 10. – 12. august 2012 på Gadsbølle på Fyn. Temaet er ”amerikansk præsidentvalgkamp”, hvor vi vil lære at føre amerikansk valgkamp efter princippet ”learning by doing” med alt hvad det indebærer af intriger, kampagner og interne magtkampe.

Her vil der gennemføres et spil, hvor man vil blive delt op i republikanere og demokrater, som hver har deres præsidentkandidat. Weekenden igennem vil der være partikongresser, vælgermøder, kampagner mm. Sommercampen besidder det bedste fra både amerikansk valgkamp og Morten Korch – højspændte politiske diskussioner og sommeridyl.

Kort sagt findes her udfordringer for enhver smag. Uanset om du er kreativ, organisatorisk, journalistisk eller politisk orienteret, er sommercampen noget for dig. Sommercampen kan købes på webshoppen. Sidste tilmeldingsfrist er den 3. august kl. 12.00!

Tilmeld dig på Facebook og køb kurset på webshoppen.

Juninyt fra VU Viborg

af Isak Krab Koed | 11. juli 2012  |  Nyheder

I dag udkom juniudgaven af VU Viborgs nyhedsbrev, Nyt fra VU Viborg. Medlemmer af foreningen, der har opgivet deres e-mail-adresser, har fået det tilsendt.

Læs i dette nummer af Nyt fra VU Viborg bl.a. om VU Viborgs grillfest, foreningens nyvalgte byrådskandidat, vores opfordring til Enhedslisten og de talrige VU-arrangementer landet over, der løber af stabelen i løbet af sommeren.

Hvis du ikke har fået det, kan du sende din e-mail til kontakt@vuviborg.dk. Så sørger vi for, at du modtager det fremover.

Du kan også hente nyhedsbrevet som PDF.

VU Midt/Vests Mini-LSK og kandidatpræsentation

af Isak Krab Koed | 10. juli 2012  |  Arrangementer

aug ’12
3
18:00

Fredag den 3. august holder foreningerne i VU Midt/Vest Mini-LSK og kandidatpræsentation i Herning, og du skal da med! Mini-LSK er din mulighed for at komme med idéer til resolutioner og vædtægtsændringer, som du mener vi skal stemme om til Landsstævnet – så kort sagt er dette din chance for meget direkte at påvirke, hvad vi skal mene i VU. Nuværende FU-medlem og Landskasserer, Kristian Skriver, kommer forbi og styrer slagets gang.

Derudover vil der som sagt være præsentation af de kandidater, der stiller op til VU’s forskellige tillidsposter til Landsstævnet. Aftenen er derfor også en mulighed for at lære kandidaterne at kende, høre deres visioner og stille dem spørgsmål. Så kom og gør din indflydelse gældende – vi ses i Herning.

Tilmeld dig på Facebook.

VU Viborg tog til Debattle

af Isak Krab Koed | 9. juli 2012  |  Gallerier

Billeder fra VU Viborgs tur til Debattle i VU Midt/Vest, som i år blev afholdt af VU Herning.

Fotograf Mathias Wingaa.

VU Sønderborgs sommerfest

af Isak Krab Koed | 8. juli 2012  |  Arrangementer

jul ’12
28
18:00

Husker du VU Sønderborgs sommerfest anno 2011? Heller ikke? Så kom og få genopfrisket hukommelsen den 28. juli!

Nu er det nemlig igen tid til VU Sønderborgs årlige sommerfest. Det bliver som altid en fantastisk fest med sønderjyske barpriser.  Vi serverer legendariske sønderjyske ringriderpølser med kartoffelsalat og flutes – samt en kold én til maden for kun 75 kr. Lækkert selskab følger selvfølgelig med gratis!

Tilmeld dig på Facebook og køb middagen på webshoppen.

Er du ny i VU? Tag til introkursus!

af Isak Krab Koed | 7. juli 2012  |  Arrangementer

aug ’12aug
1819

Så er det igen blevet tid til introkursus. Kurset er for alle nye medlemmer, som godt kunne tænke sig at vide mere om Venstres Ungdom. Vi vil komme omkring VU´s struktur, de forskellige udvalg, hvad man kan bruge VU til og meget mere.

Kurset er kun for nye medlemmer og giver en helt unik mulighed for at møde andre ligesindede og skabe sig et netværk. Om lørdagen bliver der fest i bedste VU-stil. Dette er et kursus, som man ikke må gå glip af!

Husk, at hvis du er under 18 år, skal du medbringe en spiritusseddel med dine forældres underskrift. Spiritussedlen får du tilsendt med deltagermaterialet 4 dage før kursets start.

Sidste tilmeldingsfrist er den 13. august kl. 12.00! Det begrænsede antal pladser fordeles efter først til mølle-princippet, så skynd dig ind på webshoppen og få en plads.