Afskaf unødvendige cafépenge

Dette indlæg blev bragt i Viborg Stifts Folkeblad 2/12 – 2010. Det omtalte indlæg af Aleksander Koed, elevrådsformand på Viborg Katedralskole, kan findes her.

Aleksander Koed (AK) skriver d. 1.12 i VSF, at man ikke bør afskaffe cafépengene. Det undrer mig, idet AK i øvrigt går ind for flere reformer af den offentlige sektor. Jeg giver AK ret i, at reformer er nødvendige og specielt efter den økonomiske krises indtræden. Der skal således i fremtiden prioriteres benhårdt, og jeg mener ikke, at det bør være en opgave for staten at støtte ganske almindelige hjemmeboende under 18 år. For mig er cafépengene et eksempel på, at staten blot indkræver skatter fra almindelige familier for derefter at give dem tilbage til de selvsamme familier. Og resultatet er blot bureaukrati og statslig indblanding!

Jeg mener ikke, at den yngre del af befolkningen skal friholdes for kriseregningen. Hvis byrder skal accepteres bredt, skal de også bæres bredt! Afskaffelsen af cafepengene er derfor kun en del af reformopgaven. Dagpengeperioden halveres, SU’en reformeres og ja, så bør efterlønnen også afskaffes på sigt.

AK argumenterer med, at incitamentet til at tage en uddannelse formindskes, og at staten fratages et pressionsmiddel ved dette forslag. Helt ærligt, det er et frit valg at tage en ungdomsuddannelse, og hvis det så er nødvendigt at give penge for at have muligheden for at fratage de studerende dem igen, så kan det være det samme! Og det kan stadig betale sig at tage en uddannelse. For mig er det en borgerlig sejr – ikke et nederlag – hver gang politikerne fratages et unødvendigt styringsmiddel og ansvaret gives mere frit!

Omvendt kan der også argumenteres for, at cafepengene tilskynder til at forsinke uddannelsen, idet man som hjemmeboende har en fordel i at vente med at tage uddannelsen, idet man så netto vil kunne få flere år med SU. Dette har bl.a. også været fremført fra Velfærdskommissionens side.

Jeg er yderst tilfreds med, at AK som repræsentant for en del af gymnasieeleverne i Viborg deler den krisebevidsthed, tiden fordrer. Jeg vil blot ønske, at AK gik ind for, at ungdommen også skal bære deres del af kriseregningen.