Den danske folkeskole er ikke god nok

I kølvandet på den seneste PISA-undersøgelse, der placerer det danske skolesystem mildt sagt dårligt i forhold til de lande, vi normalt sammenligner os med, har regeringen lanceret et nyt folkeskoleudspil. Det indeholder mange gode initiativer, men det har også problematiske aspekter, mener Mads Knudsen, medlem af VU Viborgs bestyrelse.

no images were found

Regeringen har fremlagt et nyt udspil til en reform af folkeskolen, efter at resultatet fra den nylige offentliggjorte PISA-undersøgelse viser, at den danske folkeskole langt fra er, hvor den skal være.  Faktisk er vi kun det  18. bedste  land ud af de 33 OECD-lande, som deltager i PISA-undersøgelsen. Det betyder bl.a., at vi bliver overhalet af vækstlande som Kina, Sydkorea og Singapore, og at vi er det dårligste land i Norden til at læse og regne.

Hvis man har svært ved at forstå alvoren i disse tal, kan man bare tage et kig på Tietgenskolen i Odense. På skolen læser 50 % af eleverne på 3.-4.-klassesniveau, mens 80 % af eleverne regner så dårligt, at de stadigvæk er på 3.-4. -klassesniveau.

Jeg kan ikke forestille mig, at det er nemt at gennemføre en handelsuddannelse, når man ikke kan regne et simpelt gangestykke som 9*5 ud.  Regeringen er kommet med følgende forslag til en reform af verdens dyreste folkeskole:

1.       Alle børn skal kunne læse ved udgangen af 2. klasse.

2.       Det, eleverne nu kan i 9. klasse, skal de fremover kunne i 8. klasse.

3.       Færre elever skal i specialklasser og på  specialskoler.

4.       Fremtidens lærere skal rekrutteres blandt de bedste studerende.

5.       Undervisningen skal baseres på viden, ikke på vane.

6.       Elever, forældre og skolebestyrelser skal i højere grad være med til at udvikle folkeskolen.

7.       Klare mål og åbenhed om resultater skal mindske behovet for at styre i detaljen.

Mange gode og fornuftige forslag fra regeringen, men jeg synes, at ikke vi skal indføre flere nationale test, for jeg ønsker ikke et større bureaukratisk helvede for skolerne. Jeg tror godt, skolerne kan få et overblik over elevens faglige niveau, uden at det nødvendigvis skal kontrolleres nationalt.  Jeg mener, at det vigtigste tiltag må være at få lærerne bedre uddannede og mere engagerede i undervisningen.  Fx går det ikke, at en lærer gentagne gange kommer for sent til undervisningen, uden at det får konsekvenser. Dernæst er det selvfølgelig afgørende, at eleverne er villige til at lære, at læreren er accepteret som en autoritet, og at eleverne kan se, at det er vigtigt for deres fremtid at deltage aktivt i undervisningen.

Jeg synes heller ikke, det gør noget,  at man opretter eliteklasser; det kan tværtimod kun medvirke til, at den enkelte elev får bedre undervisning og større motivation til at lære nyt. Hvis eleven ikke bliver udfordret i sin undervisning, er sandsynligheden for, at eleven mister interessen for skolearbejdet, også større.

Jeg synes også det er vigtigt, at vi har et mål om at nedbringe behovet for specialundervisning, men når det er sagt, har vi også et ansvar for de unge med læse- og staveproblemer, som ikke kan afhjælpes i den daglige undervisning. Det kunne fx være tilfælde af svær ordblindhed. Det hjælper ikke, at kommunerne nægter at sende svært ordblinde på specialskoler, fordi det er billigere at sætte ekstra tid af til eleven.

Det kan sagtens være en udmærket løsning at sætte ekstra ressourcer af til elever med læse- og staveproblemer, så de kan følge den almindelige undervisning i folkeskolen, men det er urealistisk at tro, at svært ordblinde kan følge en normal undervisningsdag.   Det er synd for eleven, som ikke lærer noget, og for skolen, som ikke har mulighederne for at hjælpe ordentligt – og i sidste ende går det naturligvis ud over samfundet.