Dygtig forhandler?

Dette indlæg er bragt i Viborg Stifts Folkeblad 23/11 – 2009.

Efter en spektakulær konstituering i Viborg hævdes det, at resultatet skyldes Søren Papes dygtige forhandlingsevne, som Ib Bjerregaard omvendt ikke skulle besidde. Dette er imidlertid ikke svaret på forløbet!

Det kræver ingen kvalificeret forhandlingsevne at ødelægge alle tiders chance for det borgerlige Viborg. Hvad angår de indflydelsesrige poster, får de konservative ikke andet end borgmesterposten, mens Socialdemokraterne og SF deler udvalgsformandsposterne imellem sig. Det borgerlige flertal afspejles end ikke i Økonomiudvalget, dvs. Søren Pape har ikke de afgørende ord der. Flot gået!

Hvad politikken angår, kan det borgerlige flertal ikke bruges på afgørende områder, da udlicitering mv. kun kan besluttes med 2/3 flertal. Dvs. en smertefri mulighed for nedbringelse af underskuddet i krisetid er væk – nu skal pengene findes ved benhårde besparelser, som bliver endnu større, idet bybuspriserne halveres. Så man kan frygte, hvilke skoler der nu står for tur!

Endelig er det blevet påstået, at konstitueringen er bred. Nuvel, de centrale parter repræsentere 18 ud af 31 mandater med den grundlæggende aftale, at Søren Pape får borgmesterkæden, mens politikken bliver rød. DF går så med, fordi de ellers ikke ville få nogle poster – fair nok – men der er også poster nok at give af, når man holder Venstre ude. Og så kan Søren Pape teknisk præsentere aftalen som spændende fra SF til DF, vel at mærke uden om det største parti.

Ib derimod har fra starten været indstillet på en bred aftale i åbenhed med udgangspunkt i vælgernes afgørelse – ikke i en hemmelig magtdeling. Venstre gik endda så langt som at acceptere Søren Pape til gengæld for, at det borgerlige flertal ikke forspildes, men det blev afvist.

Ergo er årsagen til, at Søren Pape bliver borgmester, ikke en særlig kvalificeret forhandlingsevne, men det faktum, at han har solgt politisk ud. Jeg er ikke imponeret.