Flere myter om udbud

Isak Krab KoedDette indlæg er bragt i Viborg Stifts Folkeblad 27/3 – 2013.

SF’eren Signe Munk angriber i VSF 20/3 det, hun kalder Viborg Kommunes “udbudsræs.” Det kan ikke overraske nogen. Lige siden Viborg Kommunes ambitiøse udbudsmålsætning blev vedtaget – bl.a. med SF’s egne stemmer – har partiet ikke bestilt andet end at mistænkeliggøre den.

Munks kritik bygger groft sagt på tre argumenter. For det første fremfører hun, at gennemførelsen af og kontrollen med udbud er bekostelig. Det er indlysende, at der skal føres tilsyn med kvaliteten af kommunal service. Det andrager imidlertid ikke et beløb, der kommer i nærheden af at anfægte det fornuftige i at gennemføre udbud.

Eksempelvis giver udbuddet af rengøring på kommunale institutioner en besparelse på 12,4 mio. kr. årligt – 26 % af de 46,8 mio. kr., opgaven hidtil har kostet. Heri er imidlertid allerede afsat penge til en kontraktstyringsenhed samt fejl og mangler for samlet 2,2 mio. kr. årligt. Fraregnet disse præventive foranstaltninger er besparelsen på
ca. 31 %. Udbuddet betaler sig altså også, når man tager højde for tilsyn og fejlrettelser.

For det andet påstår hun, at udbud medfører skjulte servicenedskæringer. Grundlaget for påstanden er en rapport fra Anvendt Kommunalforskning, der er udført på bestilling fra fagbevægelsen. Rapporten er ikke selvstændig forskning, men blot en selektiv opsummering af forskning på området.

AKF undgår at anerkende de udbudspositive resultater af den eksisterende – og internationalt publicerede – forskning ved at gøre gældende, at den ikke tager højde for omkostninger ved at specificere opgaverne og kontrollere, at de udføres korrekt efterfølgende.

Det er noget vrøvl, for en veldrevet kommune kan selvsagt ikke undlade at specificere opgaver og kontrollere udførelsen, blot fordi det er kommunale udbydere, der løser dem. Er det ikke klart, hvilken service borgerne skal have på et givent område, bør dette specificeres – uanset, om området står foran udbud eller ej. Specificering og kvalitetskontrol er i sagens natur papirarbejde, men det er nødvendigt for at sikre kvaliteten i den kommunale service og kan endog medvirke til at højne den, hvor det ikke er foretaget før.

For det tredje anfører hun, at når det samme stykke arbejde nu skal gøres på kortere tid, vil der ske afskedigelser. Det er forkert. Som det er fremgået af folkebladet, skal de private udbydere, der overtager
opgaven, også overtage de kommunale medarbejdere – i overensstemmelse med virksomhedsoverdragelsesloven. De medarbejdere, der får ny arbejdsplads, tilbydes i øvrigt hjælp og vejledning af et team i forvaltningen.

SF skyder altså som sædvanlig med løst krudt i udbudsdebatten.