Grillfest og Mini-LSK i VU Viborg

GrillSommeren nærmer sig, hvilket naturligvis betyder, at det er tid til en sommerfest. Derfor vil vi gerne invitere alle jer VU’ere til en hyggelig aften med grill, pølser, kartoffelsalat, øl og sodavand. Der vil være indkøbt pølser og forskelligt kød med mulighed for selv at grille alt det, man kan spise.

Noget andet, der også nærmer sig, er Venstres Ungdoms Landsstævne. Derfor indledes dagen med årets første Mini-LSK i det midt- og vestjyske.

Mini-LSK betyder mini-landskonference og er din mulighed for at diskutere resolutioner og vædtægtsændringer, som du mener, vi skal stemme om til Landsstævnet. Vinder de opbakning til et Mini-LSK, står de stærkere til Landsstævnet. Mini-LSK’et er derfor en oplagt chance for meget direkte at påvirke, hvad vi skal mene i VU.

Til at styre slagets gang har vi inviteret Landsstyrelsesformand Chris Holst Preuss og Natasha Thaysen, der for øjeblikket er næstformand i Kursusudvalget, men også har en fortid som ideologiordfører i organisationen.

Program
13:00-13:15 Velkomst v. VU Viborg
13:15-14:00 Mini-LSK præsenteres v. Natasha & Chris
14:00-17:00 Resolutioner skrives, debatteres og vedtages
17:00 Grillen tændes
19:00-?? Vi vælter kælderen

Du får altså politisk diskussion, indflydelse på VU’s politik, god og billig mad, liberale priser i baren og hyggeligt selskab. Alt sammen for kun 100 kr.! Du kan også få arrangementet til 75 kr., hvis du køber det inden d. 3/6 – 2013! Så skynd dig at tilmelde dig, inden prisen stiger!

Tilmeld dig på Facebook og køb arrangementet på webshoppen.