Hærværk mod VU Viborg

VU Viborgs facade ud mod St. Sct. Hansgade blev i sidste uge klistret til med regeringskritisk propaganda.

Formand Isak Krab Koed opfordrer bagmændene til at give sig til kende og udbedre skaden. “Jeg synes ikke, det er rimeligt, at min bestyrelse skal bruge tid på at skrubbe andres ragelse af vinduerne.”

VU-formanden ser hellere, at bagmændene deltager i den politiske debat. “Uenighed er ingen skam, og VU Viborg tager til enhver tid en rask diskussion med vores politiske modstandere. Det kræver bare, at vi er enige om at bruge argumenter og ikke forfalde til chikane og ulovligheder,” siger han.