Hende, du kan se i øjnene

Dette indlæg er bragt i Viborg Stifts Folkeblad 10/3 – 2014.

Efter en uskøn perlerække af partihop, senest i forbindelse med kommunalvalget og SF’s de facto kollaps, har diskussionen igen rejst sig: Bør mandatet følge partiet, således at vælgeren er »garanteret,« at få, hvad han forventer?

Ingen har formået at komme med et hverken fornuftigt eller brugbart alternativ til status quo. Og det skyldes det enkle faktum, at Grundlovens klare ord om, at politikeren kun er bundet af sin overbevisning, er den eneste gangbare vej.

Nok kan man komme med saglige argumenter for kritik af de nuværende problemer i forhold til partihop. Politikeren drives som menneske af både magtbegær, prestige og opmærksomhed. Det har sine ulemper. Men vi vil aldrig få bedre politikere end dem, vi vælger, og der er min tillid til borgeren større end til partierne.

Hvis vi forestiller os det kunstige scenarie, at vi vælger parti frem for person, vil vi for det første miste det umiddelbare forhold mellem parti og vælger, hvilket vil mindske engagementet i valghandlingen. Kan man forestille sig noget mere kunstigt end at have tillid til én, man ikke kan se i øjnene?

Politikeren kan skifte holdning, men det er hende, der gør det. Hun kan drives af mange motiver såsom at være blevet klogere, men selvfølgelig også af mere tvivlsomme motiver. Et parti kan ændre holdning, fordi andre mennesker får magt i partiet. Mennesker, som man måske aldrig har ladet sin stemmeafgivelse motivere af.

Det vil ikke løse noget problem at sætte et kunstigt skel ind mellem vælger og politiker. Det gør kun afstanden større.Vi har i dag et fantastisk virksomt middel mod de utroværdige politikere – lad være med at genvælge dem!