Hvem sagde børnehave?

Dette indlæg er bragt i Viborg Stifts Folkeblad 6/2 – 2012.

På foranledning af flere yngre folketingsmedlemmer, der mener at vide, at Folketinget er en »børnehave«, er den politiske retorik på mediernes dagsorden. En række politikere kritiserer således politikerne – alle andre end dem selv, forstås – for at forvrænge samfundsdebatten til en blanding af mobning og verbal krigsførelse.

I min optik er det nærmere misforholdet mellem retorik og realitet, end det er retorikken i sig selv, der udgør det største problem. En af bannerførerne for kritikken af Folketingets debatkultur, socialdemokraten Troels Ravn, er selv medlem af et parti, der for tiden demonstrerer dette misforhold.

Sammen med resten af de socialistiske partier og Det Radikale Venstre har Socialdemokraterne indtil videre præsteret mindst hundrede løftebrud. Mindst et hundrede gange har disse partier sagt ét og gjort noget andet. Socialdemokraterne har endda forsøgt at tale udenom ved at indføre en obskur skelnen mellem hensigter og kerneløfter, når nogen har påpeget afstanden mellem ord og handling. Og da end ikke kerneløfterne holdt vand, forsøgte beskæftigelsesminister Mette Frederiksen at påstå, at der ikke var afgivet nogen løfter overhovedet. Hvem sagde børnehave?