af Isak Krab Koed | 24. januar 2012 |
Arrangementer
Er du nyt medlem af VU Viborg? Overvejer du det lige nu? Eller har du bare lyst til at høre én gang til, hvorfor du er medlem af Danmarks bedste ungdomspolitiske organisation?
Så kom og vær med, når Venstres Ungdoms formandskab, Morten Dahlin og Jens Husted, lægger vejen forbi Viborg.
De to herrer brænder for det liberale Danmark og er om nogen eksempler på den kampgejst, der skal sikre, at vi genvinder regeringsmagten, når den røde regering kører træt.
Meld dig til på Facebook.
af Isak Krab Koed | 2. januar 2012 |
Arrangementer
Torsdag d. 12/1 – 2012 afholdes kl. 19:00 medlemsmøde i VU Viborgs lokaler på St. Sct. Hans Gade 11A.
Interesserede kan ved henvendelse få dagsorden, bilag, referat osv. tilsendt pr. e-mail. Alle er velkomne.
Tilmeld dig på Facebook.
af Isak Krab Koed | 10. december 2011 |
Arrangementer
En af årets helt store begivenheder, nemlig Landskonferencen, nærmer sig – og du skal med! Konferencen løber af stablen den 7.-8. januar 2012. Traditionen tro foregår selve konferencen i Landstingssalen på Christiansborg, hvor spændende og prominente mennesker ligger vejen forbi for at gøre os klogere på emnerne ”ideologisk oprustning” og ”konkret oppositionspolitik.” Lørdag aften er det tid at finde smokingen og gallakjolen frem, når den store gallafest på Hotel Admiral går i gang. Dette er arrangementet, som mange VU’ere altid kommer til, når først de har været med en gang. Skynd dig derfor at købe pakken før din nabo!
Husk at sidste tilmelding er den 15. december kl. 20:00 på webshoppen. Tilmeld dig også på Facebook.
af Isak Krab Koed | 8. december 2011 |
Arrangementer
Glæd til dette spændende oplæg, hvor et af SILBA’s medlemmer vil fortælle om Europas sidste diktatur, Hviderusland, der regeres af diktatoren Aleksandr Lukasjenko.
Hvordan ser dagligdagen ud for en almindelig hviderusser? Hvordan er pressens forhold i landet? Og hvordan fungerer Hvideruslands politiske system?
Alt det kan du høre om denne aften, der også byder på hviderussisk slik og vodka.
af Isak Krab Koed | 7. december 2011 |
Arrangementer
I Danmark er vi mestre i store indsamlingsshows og stolte af, hvor mange penge vi er i stand til at sende til verdens fattigste. Virksomheden Bangura har imidlertid et noget andet bud på, hvordan man gør en forskel blandt verdens fattigste. Svaret er samhandelsrelationer. Bangura producerer derfor håndlavede designprodukter af genbrugte cykelslanger igennem samhandel med et lokalt skrædderi i Masanga, Sierra Leone.
Kom og hør Venstres Ungdoms tidligere ordfører for miljø, klima og transport, virksomhedsejer Anders Møller, fortælle historien om Bangura Bags.
Tilmeld dig på Facebook.