Arkiv: Læserbreve

Vendekåben Søren Pape

af Jakob H. Harritz | 19. marts 2010  |  Læserbreve

Dette indlæg blev bragt i Viborg Stifts Folkeblad 17/3 – 2010.

Jeg har med interesse fulgt debatten her i avisen om priserne på erhvervsgrunde i Viborg Kommune, og jeg mener, at det vil være fornuftigt, hvis disse blev differentieret, således at priserne er bedre i overensstemmelse med de lokale forhold og forudsætninger. Den aktuelle ulyst til at købe grunde nogle steder beviser netop, at priserne er for høje. Jeg synes dog, at det er interessant at iagttage hvilken kovending Søren Pape og resten af hans røde slæng har taget i denne sag. Hvis man kigger få måneder tilbage til dengang borgmesteren stadig hed Stensgaard, da var Søren Papes holdning til differentierede priser på erhvervsgrunde helt klar. I denne avis kunne man d. 28. september 2009 læse, af Pape mente, at 175 kr. per kvadratmeter var en rimelig pris – også i den nordlige del af kommunen. I samme artikel er Søren Pape også citeret for at ”Erhvervslivet skal ikke sættes på udsalg.”

Da folkebladet kort før jul igen sætter fokus på dette emne, er det dog en noget anden holdning Søren Pape kommer med og d. 23. februar 2010 kunne man læse, at Søren Pape lægger op til en forandring af priserne og mere konkret kunne man forleden læse, at der bliver tale om et slags ophørsudsalg af erhvervsgrunde. Hvem var det nu der for 6 måneder siden ikke ville sætte erhvervslivet på udsalg? Pape angiver selv finanskrisen som årsag, men er den først lige gået op for ham! Det ligner mere en let begrundelse for en populær ko-vending i forhold til en aktuel sag. Med sådan en politisk ko-vending kan man ikke lade være med at stille sig selv spørgsmålet, om det også bliver borgmesterens fremtidige stil? At når Folkebladet i fremtiden tager aktuelle politiske sager op, så skifter Søren Pape uden tøven holdning i konkrete politiske sager for at undgå politisk diskussion. For selv om jeg konkret billiger resultatet af skiftet, håber jeg da, at han har sin egen holdning og står ved den. Ellers kan jeg ikke lade være med at tænke på, om han kun lader sig styre af andres dagsordner for magtes skyld eller om han ret faktisk har selvstændige politiske visioner?

Søren Papes ophørsudsalg

af Nanna Endelt Pedersen | 24. november 2009  |  Læserbreve

Dette indlæg blev bragt i Viborg Stifts Folkeblad 21/11 – 2009.

Så har vælgerne talt i Viborg Kommune. Resultatet blev, at vælgerne ønskede et borgerligt flertal med borgerlig politik. Søren Pape Poulsen valgte dog at forråde vælgerne og sælge ud af hele sin gavebod for at kunne sætte borgmesterkæden om halsen. Det betyder, at Socialistisk Folkeparti kommer til at bestemme Viborg Kommunes politik de næste fire år, og at Socialdemokratiet skal føre folkesocialisternes politik ud i livet.

Søren Pape Poulsen selv kan læne sig tilbage i borgmesterstolen og overveje, hvor hans politiske ståsted egentlig er. Jeg forstår ikke, hvordan den mand ikke kan se, at vælgere, der har stemt konservativt, ønsker et borgerligt byråd og ikke et rødt byråd med en konservativ borgmester. Søren Pape Poulsen får meget svært ved at føre nogen som helst form for langsigtet, økonomisk ansvarlig politik med det flertal bag sig.

Dygtig forhandler?

af Jakob H. Harritz | 23. november 2009  |  Læserbreve

Dette indlæg er bragt i Viborg Stifts Folkeblad 23/11 – 2009.

Efter en spektakulær konstituering i Viborg hævdes det, at resultatet skyldes Søren Papes dygtige forhandlingsevne, som Ib Bjerregaard omvendt ikke skulle besidde. Dette er imidlertid ikke svaret på forløbet!

Det kræver ingen kvalificeret forhandlingsevne at ødelægge alle tiders chance for det borgerlige Viborg. Hvad angår de indflydelsesrige poster, får de konservative ikke andet end borgmesterposten, mens Socialdemokraterne og SF deler udvalgsformandsposterne imellem sig. Det borgerlige flertal afspejles end ikke i Økonomiudvalget, dvs. Søren Pape har ikke de afgørende ord der. Flot gået!

Hvad politikken angår, kan det borgerlige flertal ikke bruges på afgørende områder, da udlicitering mv. kun kan besluttes med 2/3 flertal. Dvs. en smertefri mulighed for nedbringelse af underskuddet i krisetid er væk – nu skal pengene findes ved benhårde besparelser, som bliver endnu større, idet bybuspriserne halveres. Så man kan frygte, hvilke skoler der nu står for tur!

Endelig er det blevet påstået, at konstitueringen er bred. Nuvel, de centrale parter repræsentere 18 ud af 31 mandater med den grundlæggende aftale, at Søren Pape får borgmesterkæden, mens politikken bliver rød. DF går så med, fordi de ellers ikke ville få nogle poster – fair nok – men der er også poster nok at give af, når man holder Venstre ude. Og så kan Søren Pape teknisk præsentere aftalen som spændende fra SF til DF, vel at mærke uden om det største parti.

Ib derimod har fra starten været indstillet på en bred aftale i åbenhed med udgangspunkt i vælgernes afgørelse – ikke i en hemmelig magtdeling. Venstre gik endda så langt som at acceptere Søren Pape til gengæld for, at det borgerlige flertal ikke forspildes, men det blev afvist.

Ergo er årsagen til, at Søren Pape bliver borgmester, ikke en særlig kvalificeret forhandlingsevne, men det faktum, at han har solgt politisk ud. Jeg er ikke imponeret.

Hvad vil Karin?

af Jakob H. Harritz og Isak Krab Koed | 11. november 2009  |  Læserbreve

Dette indlæg er bragt i Viborg Stifts Folkeblad 10/11 – 2009.

VU Viborg arbejder for et borgerligt flertal i byrådet, fordi det kan skabe forandring under forudsætning af sammenhold i den borgerlige lejr. Personspørgsmålet har fået en del fokus pga. Søren Pape Poulsens ambitioner og Karin Gaardsteds tavshed omkring konstituering i tilfælde af et borgerligt flertal. VU Viborg ønsker, at vælgerne selv afgør dette personspørgsmål!

Derfor opfordrer VU Viborg Karin til i respekt for vælgernes dom at melde ud, at hun vil acceptere, at det største borgerlige parti besætter borgmesterposten, hvis der kommer et borgerligt flertal – og herefter indgå i en bred konstituering. Vælgerne vil stemme på det parti, hvis borgmesterkandidat de finder bedst egnet. Klar besked fra Karin vil skabe sikkerhed for, at vælgernes stemme høres. Dette skal naturligvis også gælde omvendt ved et eventuelt rødt flertal. En linje, Ib Bjerregaard har fulgt ved sidste valg – og vil følge igen.

Antisocialist – en aktuel kampagne

af Jakob H. Harritz | 2. september 2009  |  Læserbreve

VU Viborg havde d. 28. august VU’s kampagnebil stillet til rådighed, og den mulighed skulle selvfølgelig udnyttes til at føre skolestartskampagnen Antisocialist. Om morgenen uddelte vi pjecer på Viborg Gymnasium og HF, og i middagspausen var der uddeling på Bjerringbro Gymnasium. I den forbindelse havde VU Viborg et læserbrev i Viborg Stifts Folkeblad.

Antisocialist – en aktuel kampagne
Venstres Ungdom i Viborg (VU Viborg) førte d. 28. august kampagnen Antisocialist på ungdomsuddannelsesstederne i Viborg og Bjerringbro. Kampagnen spørger: ”Lighed for en hver pris?” og har budskabet ” Man hjælper ikke de fattige ved at udrydde de rige…”

En kampagne, der rammer plet i forhold til disse dages forskellige skatteudspil fra Socialdemokraterne og Socialistisk Folkeparti. De røde har nemlig en grundlæggende trang til stadig omfordeling med stigende skatter som forudsætning. En trang som vi nu ser konkretiseret ved millionærskatten, der reelt er en misundelsesskat, samt ved forhøjelsen af selskabsskatten. Begge forslag, der risikerer at få folk til at arbejde mindre end de ellers ville gøre og samtidig svækker Danmarks konkurrenceevne.

Det er det typisk røde lighedsideal, som kun handler om at fordele samfundskagen lige uden at se på den samlede størrelse af heraf. For velstanden bliver ikke større, når konkurrenceevnen svækkes og den nødvendige dygtige arbejdskraft bebyrdes yderligere. Danmarks fremtid er fuldstændig afhængig af kloge hoveder, som misundelsesskatten primært rammer. Ergo ”Man hjælper ikke de fattige ved at udrydde de rige…”, som vores kampgane påpeger. Samlet set bliver vi blot fattigere eller går glip af muligheden for forbedret velstand.

Som liberale i VU er vi i stedet for optaget af at skabe grobunden for velstand, herunder ikke at pålægge arbejdskraften for store byrder. Imidlertid er lighedstanken vigtigt, når det drejer sig om lige muligheder eks. i forbindelse gratis uddannelse, der både er til gavn for den enkelte og hele samfundet.