Arkiv: Nyheder

VU-formand tilfreds med budgetforlig

af Isak Krab Koed | 4. januar 2012  |  Nyheder

Et enigt byråd indgik i september et budgetforlig om Viborg Kommunes økonomi i 2012, der blandt andet betyder privatiseringer for 246 mio. kroner, tilladelse til reklame på offentlig ejendom og skrotning af de planer om betalt parkering, der ellers blev vedtaget på budgettet for 2011.

Formand for Venstres Ungdom i Viborg, Isak Krab Koed, er tilfreds med aftalen: ”Det er glædeligt, at forhandlings- og kompromisviljen har sejret i budgetforhandlingerne. Viborg Kommune er bedst tjent med, at byrådet finder fælles fodslag om noget så væsentligt som byens økonomi,” siger han.

Og fortsætter: ”Desuden er det selvfølgelig opmuntrende, at budgettet indeholder en række liberale aftryk. For eksempel er de hovedløse planer om betalt parkering i Viborg by, som VU Viborg allerede ved planernes fremsættelse talte imod, endegyldigt lagt i graven. Det er en sejr for os – og for alle de hårdtarbejdende viborgensere, parkeringsafgifterne ville have ramt.”

Nyt fra VU Viborg i december

af Isak Krab Koed | 31. december 2011  |  Nyheder

I dag udkommer decembernummeret af VU Viborgs nyhedsbrev, Nyt fra VU Viborg. Medlemmer af foreningen, der har opgivet deres e-mail-adresser, har fået det tilsendt.

Læs blandt andet om Helle Thorning-Schmidts visionsløse nytårstale, liberale aftryk på Viborg Kommunes budgetforlig for 2012 og om foreningens arrangementer i den kommende tid.

Hvis du ikke har fået det, kan du sende din e-mail til kontakt@vuviborg.dk. Så sørger vi for, at du modtager det fremover.

Du kan også læse nyhedsbrevet online som PDF eller herunder:

Læs novemberudgaven af Nyt fra VU Viborg

af Isak Krab Koed | 26. november 2011  |  Nyheder

I dag udkommer novembernummeret af VU Viborgs nyhedsbrev, Nyt fra VU Viborg. Medlemmer af foreningen, der har opgivet deres e-mail-adresser, har fået det tilsendt.

Læs blandt andet om, hvordan det gik til, at Socialdemokraterne opdagede gængse regnemetoder, masser af spændende arrangementer i den kommende tid og information om Venstres vælgerforeninger.

Hvis du ikke har fået det, kan du sende din e-mail til kontakt@vuviborg.dk. Så sørger vi for, at du modtager det fremover.

Du kan også læse nyhedsbrevet online som PDF eller herunder:

Oktobernummeret af Nyt fra VU Viborg

af Isak Krab Koed | 14. oktober 2011  |  Nyheder

I dag udkommer oktobernummeret af VU Viborgs nyhedsbrev, Nyt fra VU Viborg. Medlemmer af foreningen, der har opgivet deres e-mail-adresser, har fået det tilsendt.

Læs i oktobernummeret af Nyt fra VU Viborg bl.a. om VU Viborgs valgkamp, retorikkursus i Odense og oplæg ved VU’s skatte- og finansordfører, Louise Munck Højsgaard.

Hvis du ikke har fået det, kan du sende din e-mail til kontakt@vuviborg.dk. Så sørger vi for, at du modtager det fremover.

Du kan også læse nyhedsbrevet online som PDF eller herunder:

Formanden: Tak for indsatsen

af Isak Krab Koed | 16. september 2011  |  Nyheder

Kære VU’ere Isak Krab Koed

Tak for en bragende god indsats under valgkampen til alle jer, der har givet en hjælpende hånd  – og tak for et kryds det rigtige sted på valgdagen til alle jer, der har fulgt med fra sidelinjen.

Der er ingen tvivl om, at VU Viborg har ført en flot valgkamp – og vores kandidat, Kristian Pihl Lorentzen, har fået et godt personligt valg. Det er jeres fortjeneste.

Stemmestederne lukkede i går aftes, og vi må desværre konstatere, at ti års borgerligt styre i Danmark er forbi. Danskerne har talt, og de har valgt et rødt flertal. Et flertal, der med Helle Thorning-Schmidt som statsminister må bygge sin politik på forståelse med socialisterne i SF og kommunisterne i Enhedslisten.

Til gengæld er det tydeligt, at rigtig mange danskere har forstået og værdsat den politik, Venstre har fremlagt. Partiet er således efter en fremgang på ét mandat Danmarks største.

Det er en overvældende fremgang for et parti, der har siddet i regering i ti år. Og det er en fremgang, der forpligter. De store holdningsforskelle på centrale områder som skat, efterløn, integrationspolitik og så videre vil i sig selv gøre det vanskeligt for Socialdemokraterne at regere landet.

Vores opgave i opposition er at gøre det endnu vanskeligere. Vi skal til stadighed påpege den manglende sammenhæng i og de uhensigtsmæssige konsekvenser af den kommende regerings politik. Og vi skal sørge for, at danskerne tilbydes et seriøst og gennemarbejdet borgerlig-liberalt alternativ.

Jeg glæder mig til arbejdet!

Venligst
Isak Krab Koed
Formand for VU Viborg