Landskonference 2013: Den globale konkurrence

hoteladmDen offentlige debat svømmer i disse år over med ord som rammevilkår og konkurrenceevne. Den globale konkurrence bliver skarpere og skarpere, og en række lande hamrer derudad med vækstrater, der får Danmark til at ligne et land i stilstand. Det rejser spørgsmålet: Hvad skal vi egentlig leve af i fremtiden? Netop dét er temaet for årets landskonference.

Konferencen løber af stablen den 5.-6. januar 2013. Traditions tro foregår selve konferencen i Landstingssalen på Christiansborg, hvor spændende og prominente mennesker lægger vejen forbi for at gøre os klogere på emnet ”Danmark i en global verden – hvad skal vi leve af i fremtiden?” Lørdag aften er det tid til at finde smokingen og gallakjolen frem, når den store gallafest på Hotel Admiral går i gang.

Landskonferencen er desværre udsolgt, men det er stadig muligt at købe aftenfesten på Hotel Admiral separat på webshoppen indtil 31/12 – 2012. Er du vegetar eller diabetiker, må du meget gerne anføre dette i kommentarfeltet, når du køber.