Mød Poul Dahl i regionsrådssalen

no images were found

Tirsdag d. 20. oktober kl. 18:00 inviterer VU Viborg alle interesserede til fællesspisning i lokalerne St. Sct. Hansgade 11A. Af hensyn til indkøb beder vi om bindende tilmelding senest to døgn før mødets afholdelse til formand Jakob H. Harritz på tlf. 40571122.

Efter bespisningen fortsætter vi sammen med kurs mod regionsrådssalen, hvor regionsrådsmedlem for Venstre, Poul Dahl, vil vise os rundt i Region Midtjyllands hovedkvarter og fortælle om regionalpolitik, regionens opgaver og regionalpolitiske emner i al almindelighed.

Ud over fra det regionalpolitiske arbejde kendes Poul Dahl måske især som tidligere chef for Jægerkorpset – mange vil derfor have ham i frisk erindring fra den verserende sag om jægersoldat Thomas Rathsacks bog Jæger – i krig med eliten, hvor han som vanligt øste ud af sin erfaring og gav sit besyv med i debatten.

Læs meget mere om Poul Dahl på hans hjemmeside. Husk også at melde dig til på Facebook.