Økologisk gulerod eller formynderisk pisk

jakob150Jeg noterer med stor tilfredshed, at mit læserbrev bragt i denne avis den 13. maj har fået formanden for Økologisk Landsforening, Per Kølster, på banen i en meget gennemarbejdet læserbrev bragt den 21. maj. For mig vidner det om en indsigtsfuldt og passioneret tilgang til det økologiske landbrug. Det har jeg stor respekt for. Per Kølster mener, at økologisk, bæredygtigt landbrug samt mindre kødforbrug er en del af løsningen på at brødføde den stigende population i fremtiden.

Det har på ingen måde været min intention at bebrejde de økologiske landmænd noget eller sige, der ikke er plads til økologisk landbrug. Mit ærinde har alene været at anfægte partiet Alternativets præmis for, hvordan samfundet skal gøres økologisk. Jeg mener modsat Alternativet, at graden af økologi alene skal afhænge er forbrugerenes ønsker. Er man villig til at betale ekstra for et angiveligt bedre produkt, har jeg det helt fint med det. Og ønsker alle dette, får vi et 100 % økologisk samfund en dag.

Jeg skal ikke gå yderligere ind i de konkrete argumenter omkring effektivitetsgraden i det økologiske landbrug, da jeg ikke som Per Kølster er fagmand. Ud fra mit kendskab til landbrug kan jeg blot nøgternt konstatere, at den konventionelle landmand producerer mere pr. arealenhed end den økologiske.

Per Kølster påpeger selv, at økologisk landbrug i hvert fald på visse stræk er mindre effektivt end konventionelt landbrug. Per Kølster anfægter min præcise for opgørelse af effektivitet som værende for snæver. Jeg kan så angribe Per Kølsters præmisser ved at indlægge nye præmisser, og sådan kunne vi blive ved. Hvor mange ekstra mandetimer skal der egentligt bruges på at sikre et økologisk samfund? Hvad kunne de mandetimer ellers være brugt på osv.?

Det er sådan set heller ikke det centrale for mig. For mig er det centrale, at økologiens eventuelle fremtog sker ad frivilligheden vej. Selv er jeg begyndt at vælge den økologiske gulerod frem for den konventionelle ditto, fordi jeg umiddelbart finder den afgørende bedre både kvalitets- og holdbarhedsmæssigt. Jeg ved dog ikke, om dette skyldes, den er økologisk eller blot opbevares/behandles anderledes end den konventionelle. Jeg kan således ikke påstås at være økologifanatiker.

Ligeså lidt er jeg kødfanatiker. Jeg spiser gerne kød, men er mig også pinligt bevidst, at rødt oksekød eksempelvis kan have visse omkostninger for mit helbred. Om rødt kød belaster miljøet mere end andre fødevarer interesser mig i mindre grad, da jeg ikke køber præmissen for den gængse argumentation omkring metangas.

Metangas er som en drivhusgas måske ikke det bedste for klimaet, men at gøre køer til syndebukker, blot fordi de udleder meget af denne gasart, er for mig et forkert fokus. CO2 er også en drivhusgas, som alle mennesker udleder i stride strømme. Hvis man følger nævnte præmis og argumentation, burde vi være færre mennesker – eller i hvert fald ikke flere!

Som liberal kan jeg ikke acceptere den tankegang, at andre skal fortælle mig, hvordan jeg skal leve mit liv ned i mindste detalje, såsom hvor meget jeg skal dagligt – og helst økologisk. I mit optik skal folk selv træffe deres valg, og det gør de ligeså godt som politikerne. Instrukser bliver derimod ofte til noget, som man søger at modarbejde uanset klogskaben i dem.

Afslutningsvis vil jeg blot stilfærdigt sige, at jeg ikke tror, vi er så uenige, Per Kølser, da du skriver »Økologi er ikke et formynderi – det er et frivilligt valg…« Enig og lad det forblive det!