Så forhandl dog

Dette indlæg er bragt i Viborg Stifts Folkeblad 14/9 – 2011.

Signe Munk klandrer mig i sit læserbrev 10/9 for ikke at have forstået, hvad forhandling går ud på. Imidlertid opridser jeg i mit læserbrev 7/9, der omhandler oppositionens målsætning om at øge arbejdstiden med 12 minutter om dagen, meget klart forudsætningen for, at en forhandling kan finde sted. Forudsætningen er forhandlingsvilje: ”Den danske ordning, hvor arbejdstid, løn og så videre forhandles på plads af arbejdsmarkedets parter, nødvendiggør, at denne idé støttes af fagbevægelsen, hvis den skal realiseres.” Påstanden om, at jeg ikke har forstået princippet ved en forhandling, er med andre ord noget vås.

Signe Munk har til gengæld ret i, at forudsætningen for en forhandling mellem oppositionen og fagbevægelsen er til stede. Fagbevægelsen har nemlig givet oppositionen håndslag på, at de vil finde 15 mia. kr. Ligeledes har hun ret i, at man ikke kan præsentere resultatet af en forhandling, før den har fundet sted. Det væsentlige spørgsmål står dog til stadighed ubesvaret: hvorfor kan forhandlingen ikke finde sted før valget, så oppositionen inden valgdagen kan fremlægge resultatet? Kunne det måske skyldes en formodning om, at borgerne næppe vil reagere med begejstring?