VU først i lygtepælene

PlakatophængningAllerede kl. 00.01 hang den første valgplakat i lygtepælene i Viborg by. Det var som så ofte før Venstres Ungdom i Viborg, der var først på pletten med en plakat af deres kandidat, Isak Krab Koed.

Han er meget begejstret for den store opbakning til plakatophængningen: ”Som ny kandidat får man naturligvis ikke samme medieopmærksomhed som de siddende byrådspolitikere, og man har heller ikke en skare af mennesker, der før har turdet vove pelsen og give én et kryds – og så er det selvfølgelig ekstra nødvendigt at præsentere sig tydeligt.”

Tydelig må man sige, at VU’s kandidat bliver. På grund af de mange frivillige kræfter er der indkøbt intet mindre end 500 plakater og 10.000 pjecer til ophængning og omdeling – men det, han glæder sig mest til, er naturligvis de politiske snakke med kommunens borgere.

”Som politisk engageret kan jeg slet ikke få nok af at diskutere politik, men det kan omgivelserne godt. Noget af det bedste ved valgkampe er derfor, at mange flere end ellers involverer sig i debatten,” mener Isak Krab Koed, der håber på viborgensernes opbakning til effektiv forvaltning med borgernær service, færre besværlige regler og mere frit valg for den enkelte.

Vil du hjælpe VU Viborg i valgkampen? Kontakt formand Mathias Wingaa på tlf. 51 24 70 03.