VU hilser kolleger velkommen

Dette indlæg er bragt i Viborg Stifts Folkeblad 13/2 – 2014.

Venstres Ungdom i Viborg har haft en stor succes med at hverve medlemmer det sidste år, hvor organisationen nu er oppe på 25 engagerede medlemmer. Samtidig har to unge politisk engagerede fra Konservativ Ungdom i Viborg valgt at puste nyt liv i deres forening.

Formand for VU Viborg, Mathias Wingaa, glæder sig over den positive udvikling, der er ved at blæse over byen.»Det er virkelig godt, at flere unge kræfter er begyndt at få folk til at interesse sig for politik, og det er positivt, at KU nu er begyndt at røre på sig her i byen,« siger formanden og tilføjer, at han meget gerne vil samarbejde.

»Vi har tidligere haft et godt samarbejde med DSU her i Viborg, hvor vi har arrangeret debataftener og for eksempel haft et oplæg om retorik,« siger Mathias Wingaa.